November 22, 2018

November 4, 2018

April 8, 2018

March 30, 2018

December 21, 2017

November 30, 2017

November 19, 2017

November 17, 2017

November 12, 2017

Please reload

Seneste blogindlæg

Ud og hjem

August 16, 2017

Man kan sige, at alle mandalaer starter med en prik på et underlag. Teknisk set.

Nogengange starter den prik dog et helt andet sted. 

For mit vedkommende starter prikken et sted i kroppen. Meget ofte starter det hele med nogle farveglimt i hovedet. Eller en form, et symbol eller et mønster.

Det kan komme 'ud af det blå', eller det kan blive fremprovokeret af en tanke, en følelse eller noget helt femte.

 

Under alle omstændigheder er en proces sat igang.

 

Jeg kan godt lide at tegne mine inputs ned. Det er faktisk en vældig finurlig del af det hele, for det er en meget dynamisk proces, hvor alting ændrer sig hele tiden. 

Jeg kan tegne et og ende et helt andet sted. Ofte til stor undren for mig selv :-).

 

Min største udfordring i denne forbindelse er mit hoved. Det vil så gerne blande sig, styre, kontrollere. Det kan jeg godt have en del sjov med. Især når jeg begynder at antyde, at mit hoved er ganske velkomment - på sidelinien, som tilskuer. Det vil så gerne - og er jo, ifølge sig selv, indehaver af de absolut bedste idéer. 

Sagen er bare den, at det er en proces, der meget mere handler om hjerte og sjæl - og derfor er hovedet, eller egoet, ikke lige den bedste ven i den sammenhæng.

 

Med det ovenstående billede var hovedet særligt aktivt. Muligvis fordi jeg allerede inden start havde et ret klart billede inde i hovedet. Der var noget helt særligt, jeg gerne ville udtrykke - og det stod bare lysende klart - inde i hovedet.

Der kom farver på. Og så begyndte en sælsom tango at folde sig ud. Det fungerede ikke. Både hoved og hjerte ville styre, så det endte i hegnet :-). 

'Jamen jeg har billedet', hævdede hovedet.

'Ak, ja - men du har ikke følelsen', svarede hjertet.

 

For at gøre en længere historie kort, så fik hjertet langt om længe plads - og alting ændrede sig. Form, farver og mønstre. Jeg førte sådan set bare penslen.

Det blev magisk. 

Og endte et sted, hverken jeg - eller mit hoved - havde set komme. Heldigvis. 

 

Så først en tur ud af kroppen - og så hele vejen tilbage. Det er finurligt, magisk. Og hamrende svært. Altså ikke teknisk, men på alle andre måder. For det handler om at give slip og have tillid. Tillid til processen. 

Det er altid svært at udtrykke indre stemninger, synes jeg. Især de ordløse. Denne gang kom jeg tæt på. Jeg ved nu, at der hører flere billeder med - dette er blot det første. Det er så faktisk også en ny oplevelse...at processen ikke slutter. At én mandala føder en ny, som tager fat i delelementer af den første. 

 

Hav en dejlig dag.

 

Og nå ja - hvis du læser med...så af hjertet velkommen :-). 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Følg mig
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© 2023 by The Painter. Proudly created with Wix.com

  • Twitter Metallic
  • s-facebook