November 22, 2018

November 4, 2018

April 8, 2018

March 30, 2018

December 21, 2017

November 30, 2017

November 19, 2017

November 17, 2017

November 12, 2017

Please reload

Seneste blogindlæg

Mandalarejsen der gik i sort

March 23, 2018

Forår lige om hjørnet. Ja, det burde for længst have været, hvis du spørger mig - for jeg har været klar rigtig længe :-). 

Anyways. Jeg har lyst til sort. For mit indre blik ser jeg sort - med klare, dejlige farver. 

Fine mønstre og snirklede detaljer. 

På sort. 

Kan se det så tydeligt, at det næsten er til at føle på. Det er dejligt, når det er sådan - det gør processen endnu mere spændende. At få det ud, der åbenbart trænger sig så meget på. 

 

Så jeg er gået i gang.

 

Musik i ørerne. Har det bedst med musik i ørerne for tiden - det er ikke 'nok' med højtalere - det skal helt ind i ørerne. Så kan jeg forsvinde fra verden for en tid. 'Drukne' mig selv i musik og mønstre og farver. Det bliver intenst på sådan en intens måde :-).

 

At forsvinde fra verden. Lige sætte den på 'hold'. Det har jeg tit og ofte rigtig meget brug for. Sådan tænker jeg det er, når man er sensitiv. Ikke nødvendigvis med musik - men bare lige trække sig. Fordøje, vegetere, fundere. For sig selv. 

Hm. Mit behov bliver større og større. Sådan er det gået med tiden. Det er rigtig dejligt at være i sit eget selskab. Ikke at skulle forholde sig til noget eller nogen. Bare være. 

 

Verden er så fuld af larm. Informationer og indtryk. Alting går pokkers hurtigt. Nogengange kan man næsten miste pusten. Og fundere over, hvad pokker alle mennesker har så travlt med. Der er så mange vurderinger, synsninger og dømmen om alverdens ting. Ofte ting, der hverken beriger eller opløfter. Der bliver fyret rigtig meget for fuglene, så at sige. 

 

Mange mener, man skal yde, før man kan nyde. Det har jeg omskrevet - sådan for mig selv - til, at jeg skal nyde, før jeg kan yde. Og det virker meget godt, kan jeg hilse og sige :-).

Så jeg dykker. I musik og farver - og ord. Jeg har hang til ord. Jeg skriver. Og skriver og skriver. Det er der forsåvidt intet nyt i. Det har jeg altid gjort. Det har bare fået en ny 'lyd'. Fylder mere og mere. Det har fyldt meget i 2018 allerede. Indimellem helt overtaget. Det skulle gerne få en fast form, blive til en bog. Det bliver til en bog - på et eller andet tidspunkt i en ikke så fjern fremtid. Det er 2018's store 'projekt'. 

 

I starten var det bare for sjov. Det blev jeg så lidt klogere på. Det var ikke en klap for sjov. Det var - er - faktisk et seriøst mål. Fandt jeg ud af. Tanken var hoppet ud af hovedet - så at sige. Det var ikke sjovt, at det bare var en tanke. En tanke, jeg har muntret mig meget med gennem årerne, ganske vist. Men det holdt ligesom bare op med at være sjovt. Uforløst er ikke sjovt - det er...uforløst. 

 

Man kan fylde sit hoved med så mange ting. Lege med tankerne. Lægge store planer, drømme. Fantasere. Og det er fint. Det er faktisk en skøn legeplads - det der hoved. Jeg tænker bare, sådan for mig selv, at når noget igen og igen og igen dukker op og danner et tema, et omdrejningspunkt - så kunne det være en god idé at lade det komme an på en prøve. Tage det ud af hovedet og lave et 'reality-tjek'. Måske er der noget i det, måske ikke. Men så er det afprøvet. Og alle 'hvad-nu-hvis'er' kan lægges i graven. 

 

Det lyder lettere sagt end gjort. Der er rigtig mange bump på den vej. Der er en grund til, at det har været i hovedet i så mange år - og kun der. Bumpene handler mest om mig selv. Egne forventninger og den slags morsomheder. Det handler altid om én selv. Ens egen frygt, forventninger, forhåbninger og hvad der nu ellers måtte være i posen. Altid én selv. Alle andre kan jo være rasende ligeglade med, om jeg gør dit eller dat. Ingen ved alligevel, hvad der foregår i mit hoved. Og at møde sig selv der - midt i forventningernes sump - det er ingen spøg. At tage ejerskab på det morads af forventninger, man - jeg - har til mig selv. Som kommer af sammenligninger - med gud ved hvad. Alt er ligesom i spil der - intet er for ringe at sammenligne sig med, så at sige. 

 

På den anden side af alt dette - som tager sin tid, absolut. Men på den anden side kan man lige pludselig møde sig selv et mere kærligt sted. Tale til sig selv fra et mere kærligt sted.

Og bog eller ej - så er det hele møjet værd. At slippe kontrollen og sammenligningerne - og bare være. Fordi det er godtnok. Jeg er god nok. Alle er gode nok. Med fejl og mangler, bevares. Der skal jo være et eller andet at arbejde med :-). Men gode nok. Perfekt i vores form og vores udgangspunkt. I udvikling, kontinuerligt og for evigt. I udvikling, hvor vi udvider os og åbner mere op, rummer mere og mere - os selv inklusive. Tåler mere, tolererer mere, accepterer mere. Trækker vejret - lidt mere ubesværet end i går. Går videre - fordi man ikke kan lade være. Ikke tillægger ting for stor værdi - det meste er alligevel bare overgange og perioder. Og for længst glemt med tiden. Husker at alt er godt - faktisk såre godt :-)

 

Hav en dejlig weekend derude :-)

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Følg mig
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© 2023 by The Painter. Proudly created with Wix.com

  • Twitter Metallic
  • s-facebook