November 22, 2018

November 4, 2018

April 8, 2018

March 30, 2018

December 21, 2017

November 30, 2017

November 19, 2017

November 17, 2017

November 12, 2017

Please reload

Seneste blogindlæg

Lyden af stilhed

November 4, 2018

Stilhed. Elsket af nogle, afskyet af andre.

Jeg elsker stilhed. Faktisk så meget, at vi er flyttet ud i den. Den og naturen. 

Her er så stille, at man næsten kan høre græsset gro. Man kan høre fuglenes vingeslag, når de flyver forbi. Træernes susen og bladenes raslen. 

Det er ubeskriveligt dejligt.

 

Der er så ufattelig meget støj og uro i verden. Vi går nærmest rundt i et lydinferno på daglig basis. 

Det kan være svært at få ørenlyd, at høre sig selv. 

Man skal forholde sig til alt muligt hele tiden. 

 

For mig er det at være i stilhed blevet det samme som at passe på mig selv.

For i stilheden kan jeg høre og mærke mig selv. Jeg kan lade sindet hvile og slappe af...og på den måde finde ud af at navigere i mig selv og verden. For når sindet slapper af, kan jeg rent faktisk høre, hvad jeg selv tænker og føler om mig selv. Så kan jeg finde ud af, om mine tanker og følelser er mine egne - eller bare nogle, jeg har samlet op i en tro om, at det er mine. Fordi de 'jo lyder og/eller mærkes meget rigtige'. 

 

Stllhed er ikke det samme som stilstand. 

Der sker ret meget i stilheden. Men eftersom det primært sker på de indre linier, er det hverken særligt støjende eller synligt...udadtil. Der kan være rigtig meget larm indeni - og for at finde hoved og hale i nogetsomhelst kræver det ro og stilhed. Og måske lidt mod. 

For nogle gange har vi brugt så meget tid på at undlade at stille os selv de spørgsmål, som giver de svar, vi helst ikke vil høre. 

Derfor mod.

Mod til at høre sin indre stemme - og de svar, vi ikke mener, vi har. For vi har dem altid - spørgsmålet er blot, om vi har lyst til at høre dem - og ro til at lytte efter.

I stilheden kan man opleve forskellen på at tænke tanker - og at modtage tanker. Det, som kan opleves som indskydelser, inspiration, fornemmelser. 

 

Derfor elsker jeg at male. Blandt andet. Men at lave noget kreativt. Skabe noget. Om det så er et billede, et nyt blomsterbed eller en stak klude, er fuldstændig underordnet. Bare det 'virker' = skaber stilhed. For indimellem bliver jeg så træt af at høre min egen larm, at jeg bare skal lave noget, der skaber f.u.l.d.s.t.æ.n.d.i.g. stilhed indeni. 

 

Og apropos stilhed. Der har været meget stille her på kanalen. Igen - ikke det samme som stilstand. Meget er sket - der har faktisk været ret meget 'gang i den'. Så meget, at det ikke er blevet til noget med at komme i (mit nye) værksted. Denne weekend har det så ændret sig, for jeg har nærmest boet derinde :-). 

 

Første mandala i umindelige tider er gjort færdig. Det føles ret fedt. Jeg har ikke lavet nogle mandalaer i 1/2 år - og har været igennem mange og lange refleksioner omkring kreativitet i almindelighed og min kreativitet i særdeleshed. Helt derude, hvor alt blev sluppet - 'måske skulle jeg slet ikke lave flere mandalaer - eller male i det hele taget'. Måske måske måske. Jeg lod det flyde - uden at 'gå så meget i det'. Tanker kom og gik. Som de jo gør. Jeg forsøgte at lade være med at sætte en retning på - eller begynde at analysere for meget på og begynde at lave konklusioner på en masse, jeg ikke vidste. For hvad ved vi lige? Sådan når alting hvirvler rundt. Ingenting. Kunsten for mig er at lade det blive ved...ingenting. I tillid til at tingene nok skal åbenbare sig - hvis jeg giver lov :-).

 

Og nu sidder jeg så her. Med en ny mandala - og hovedet fyldt med masser af idéer.

 

 God søndag derude :-)

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Følg mig
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© 2023 by The Painter. Proudly created with Wix.com

  • Twitter Metallic
  • s-facebook