March 17, 2020

February 14, 2020

November 22, 2018

November 4, 2018

April 8, 2018

March 30, 2018

Please reload

Seneste blogindlæg

Bevægelse og stilstand

April 15, 2020

Dagene sluger hinanden. De er relativt ens - og det kan ærlig talt være svært lige at finde ud af, hvilken ugedag det er. Det er jo så ikke så slemt, hvis det er gode dage. Og det er det, her i Corona-asylet. Fyldt med lutter gode sager og kun med de input, jeg vælger skal være her. Min normale livsstil er ligefrem blevet helt trendy. Tror det er en af de få gange i mit liv, hvor jeg faktisk gør det, rigtig mange andre også gør - lever introvert. Jeg kan skam sagtens være ekstrovert - hvis jeg skal. Bare der er mulighed for at trække stikket ind imellem, så går det. Jeg er ret tilfreds i mit eget selskab og vil hellere danse rundt på de indre linier end balancere imellem indtryk og menneskelige psykologier ude i verden. 

 

Anyways. Lige nu flyder stuen med papir og farver og andet guf. Men det varer ikke ved. For lige om lidt flytter vi. Igen. De seneste 10 år har vi muntret os med flytning ca. hvert andet år - dette bliver den 5. OG den sidste. For til forskel for de andre 4 gange er dette hus købt.

1. maj slutter en cyklus, og en anden kan se sin begyndelse. Jeg får igen et værksted - med masser af plads til at brede mig og slå mig løs på. Ingen indsigelser herfra - det er sådan set bare p.e.r.f.e.k.t.

 

Indtil da - og inden flytterod for alvor starter - har jeg købt mig et kursus. Det gør jeg indimellem - for at få lidt ny inspiration og have en underviser, der har lavet en plan. Det er faktisk helt dejligt ikke at skulle opfinde den dybe tallerken hver dag for en tid. Når man er så meget alene og selv skal strukturere dagen, så er det ligefrem en lettelse af have en 'ordstyrer'. Og bare lære noget nyt. 

 

Så lige i disse dage laver jeg noget helt andet, end jeg plejer. Overskriften hedder 'fri leg' (min tolkning :-) ). 

Det er ikke i nærheden af 'færdigt' - og bliver det måske aldrig, men det er megasjovt at arbejde med. Ingen tanker, ingen overvejelser, ingen skitser, intet mål - bare intuitivt tegneri. Jeg tror lige umiddelbart, når jeg kigger på det, at jeg har gang i en gigantisk kompensation for alle de mønstre og lige streger, jeg har lavet så længe - og iøvrigt elsker at arbejde med. Men her er der da kommet gang i noget mere...organisk :-)

 

Sjovt er det ihvertfald - og jeg må sige, at jeg er overmåde tilfreds med at have givet mig selv den gave, det kursus er. Det er fremragende.

 

Ellers har jeg udelukkende arbejdet med islamiske mønstre. Det her er blot nogle af dem, jeg har lavet på det seneste. At lave dem virker nogenlunde som en guidet meditation - det er den bedste beskrivelse, jeg kan komme i tanker om. Det er noget ganske andet end at lave mandalaer - på nogle måder. Der er stadig en pæn del intuition inde over - men det er mest hvad angår farver. Mønstret er fastlagt - i store træk. Det er så op til mig, hvad jeg bruger det til - eller hvor meget af mønstret jeg bruger. Mandala-processen er anderledes ved, at jeg ikke på forhånd ved, hvad det ender med. Det gør jeg til en vis grad her - med mindre jeg laver 'ballade' undervejs.

Jeg kan lide begge dele. Det meget strukturerede og lineære - og det stik modsatte. Det handler mest om, hvilken hjernehalvdel, der bliver stimuleret. Og som med alt andet handler det om balance - for mig ihvertfald. For det meste blander tingene sig sammen. Én ting (blandt mange) har jeg dog fået med: jeg er blevet rigtig glad for mine akvarelfarver. Og jeg er blevet pænt bedre til at styre dem. Hurra for det :-)

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Følg mig
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square

© 2023 by The Painter. Proudly created with Wix.com

  • Twitter Metallic
  • s-facebook